Klassetrin: 7.- 9. klasse

Periode: Hele året

Fag: Dansk og kristendomskundskab

Lektioner: 4-8 + lydvandring

Lydvandring: 60 min

Projektet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Elevhæfte
  • App med lydvandringer:

Turisten

Opdagelsesrejsen

Pilgrimsrejsen

Baghaven

Tilmelding: 3. august 2022

 

Rejsende

Med sine pakkelister, souvenirs og udsøgte oplevelser er rejsen en helt særlig kategori. Den er indbegrebet af vores længsel efter eventyr, hvile, fest og forstyrrelser. Rejsen danner os som mennesker, fordi vi dér møder det fremmede, og vender hjem med et nyt blik på vores eget liv.

“Måske er det netop i det usøgte, at vi finder det udsøgte”. Således reflekterer poetryslammer Kim Linnet i podwalk’en Turisten, som er én af de fire lydrejser, eleverne skal lytte til i dette forløb. Det er sprøde tekster mættet med rim, rytmer og finurlige udtryk som: omvendtrejsen, dobbeltdækkerbusser og spacebarer.

Teksterne har tråde til både dansk- og kristendomsfagligt arbejde, som uddybes med opgaver i det medfølgende materiale. Her skal arbejdes med sproglige virkemidler, bibelske tekster og eksistentielle spørgsmål om livets pakkeliste.

Lydfilerne downloades i en gratis app, som afspilles fra elevernes mobiltelefoner (Der er kode på fortællingerne, så læreren kan beslutte, hvornår de skal lyttes).

Gåturene med podcasten i ørerne planlægges i naturskønne områder efter lærerens eget valg. Samlet set varer vandringerne 60 min. og der er indlagt små refleksionsopgaver på ruten. 


UDFYLDNING AF TILMELDINGSFORMULAR

  • Udfyld én tilmelding pr. forløb

  • Der kan godt tilmeldes flere klasser på en formular

  • Tilmeldingsfristerne er: 9. august og 1. september 2023 

Klik på billedet ovenfor for at se vores årskatalog med beskrivelser af alle forløb til grundskolen.


Tilmelding til undervisningsforløb
Det er gratis for lærere i Gladsaxe og Herlev kommuner at benytte et undervisningsforløb fra Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev. Du tilmelder din klasse ved at udfylde tilmeldingsformularen.

Tilmelding til kirkebesøg
Tilmelding til kirkebesøg aftales i forbindelse med udlevering af undervisningsmaterialet med mindre andet er angivet.

Tilmelding til workshops eller teaterforestilling
Til nogle forløb hører en workshop eller en teaterforestilling. Der kan være et begrænset antal pladser til disse. Alle undervisningstilbud kan dog gennemføres alene på baggrund af undervisningsmaterialet, hvorfor man altid kan sætte et ønsket forløb i årsplanen.

Udlevering af materialer
Undervisningsmaterialer leveres på skolen til den tilmeldte lærer i ugerne op til den forløbs-periode, der er angivet i folderen.

Persondataloven
Du kan læse mere om FSGH's persondatapolitik her.

Skal du med på lærerkursus, når musiker og forfatter Kristian Leth fortæller om Jesus-figuren? Det er den 28/8 2023. Se mere   her

TILMELDING 2023-24

 

Musiker og forfatter Kristian Leth fortæller om Jesusfiguren. Mandag den 28. august kl. 14-16 i Christianskirken i Lyngby. Det er for alle lærere.
I forbindelse med koordinering af klassens besøg i den lokale kirke, på museum el.l. må lærerens kontaktoplysninger videregives.