Hvordan ser den senmoderne kirke ud?

Hvad har yoga og mindfulness med folkekirken at gøre? Hvilke forskellige teologiske retninger har præget kirken gennem tiden, og er der grænser for folkekirkens rummelighed? Og er det egentlig foreneligt med en moderne stat at have én kirke med særlige privilegier?

Det og meget mere bliver eleverne klogere på, når de kommer på en elevaktiverende ekskursion, hvor smags-, syns- og følesansen kommer i spil. Eleverne går - bogstaveligt talt - på opdagelse i Det folkekirkelige landskab, et værk udviklet af kunstneren Els Cools, hvor de bl.a. undersøger folkekirkens forskellige teologiske ståsteder, ritualer samt forholdet mellem kirke og stat. De møder også en præst fra folkekirken, som de kan stille spørgsmål. 

Forløbet kræver ingen forberedelse, og det er oplagt at kickstarte sit kristendomsforløb med ekskursionen eller bruge det i forbindelse med KS-undervisningen.

I forbindelse med ekskursionen får eleverne udleveret et elevhæfte med supplerende opgaver og kildetekster til de emner, de har mødt på ekskursionen. 

Et forløb om etik

Hvad sker der med menneskesynet, når grænserne for liv og død rykkes? Dette undervisningsforløb sætter fokus på de aktuelle debatter om abort og aktiv dødshjælp. Det lægger op til refleksion over de etiske spørgsmål og dilemmaer, der melder sig, når man har med livets yderpunkter at gøre.

Forløbet består af en hjemmeside med undervisningsmateriale og kan evt. suppleres med et besøg af en præst i undervisningen eller en ekskursion til
en nærliggende kirke.

I forløbet får eleverne en kort indføring i etik og den nuværende lovgivning og debat om abort og aktiv dødshjælp. Derudover arbejder de med interviews særligt udviklet til dette forløb. Her giver tidligere og nuværende medlemmer af Etisk Råd og repræsentanter fra forskellige religioner deres indefra-syn på abort og aktiv dødshjælp.

I lyset af unges klimatanker

Kan den knap 2000 år gamle bibelske påskefortælling kaste nyt lys over klimakrisen – og omvendt? 

I en eftertænksom og poetisk kortfilm udfoldes unges tanker om klimaet i samtaler med præst og filmskaber Regitze Marker. Kortfilmens klip er udvalgt ud fra og sat sammen med centrale temaer fra den bibelske påskefortælling: forventning, forræderi, forbrydelse og forandring.

Forløbet giver anledning til at få repeteret de religionsfaglige grundpointer omkring påskefortællingen og samtidig møde en nutidig teologisk tolkning og svar på den aktuelle, eksistentielle og samfundsmæssige krise: klimakrisen. I projektet vil eleverne arbejde dialektisk med påskefortællingens temaer og klimakrisen, både i analysen af filmens interviews og i den efterfølgende proces med etiske og eksistentielle refleksioner. 

Eleverne arbejder med at analysere og forstå deres egne livssyn, andres holdninger og fælles handlemuligheder i forhold til klimaet. 

Der medfølger forslag til eksamenstekster til forløbet.

Højskoledage på Vartov

I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Grundtvigsk Forums Skoletjeneste inviterer vi som noget nyt elever i 3.g eller 2. hf. til temadage på Vartov i København, hvor vi dykker ned i spændende temaer
på tværs af fag. Her tilbydes eleverne en anderledes skoledag i de historiske rammer på Vartov, hvor de både møder elever fra andre gymnasier og oplægsholdere med noget på hjerte.

Sigtet med temadagene er, at eleverne kan lade sig inspirere i forhold til deres større skriftlige opgave SRP/SSO, men også at de får perspektiver på almene problemstillinger og temaer, der er relevante i forhold til deres videre uddannelse og liv. Dagen vil både byde på faglige input og klassisk højskolestemning med sang, spørgsmål og debat, og vi håber at eleverne vil gå oplyste og inspirerede hjem.

I år sætter vi fokus på begrebet tid, som vil blive belyst fra et samfundsfagligt, naturvidenskabeligt og eksistentielt perspektiv. Hvem har tiden? Det vil en række foredragsholdere, bl.a. Emma Holten, feminist og forfatter, Ulrik Uggerhøj, professor i eksperimentel relativistisk atomfysik og Albert Sneppen, astrofysiker og forfatter sætte fokus på i oplæg og workshops med eleverne.

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Det er muligt at angive, om man ønsker at deltage den 3. eller 12. november, men skoletjenesten kan ikke garantere, at alle ønsker opfyldes.