
DATO: 11. september 2025 kl. 10-16
STED: Oplevelsescenteret Bibliarium, Gothersgade 148, 1123 Kbh. K
TILMELDINGSFRIST: 18. august
5 GRATIS BILLETTER, FØRST TIL MØLLE!
Religionernes dag
Kom til Religionernes dag i Bibliarium, hvor du kan høre forfatter, musiker og radiovært Kristian Leth fortælle om Verdens vigtigste bog og opleve de bibelske fortællinger sat i spil i det nye oplevelsescenter. En dag der byder på ny inspiration til undervisning i de bibelske grundfortællinger.
PROGRAM
09:30: Kaffe, the og brød
10:00: Velkomst v. John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen og Anne-Sofie Aabenhus, direktør for Bibliarium
10:15: Oplæg om at finde inspiration i de bibelske fortællinger i arbejdet med sang og musik. Musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær alias Bisse fortæller om sit album ”Blodager” fra 2024 og spiller et udvalg af numre fra udgivelsen.
11:00: Præsentation af Bibliarium v. direktør Anne-Sofie Aabenhus
Der er fem workshops og deltagerne har hver især mulighed for at deltage i tre af dem:
1) Bibelske fortællinger med forskellige stemmer – hvilke greb kan bruges, og hvordan kan der leges med ændringer af fortællingerne?
2) Værdier og etiske udfordringer i de bibelske fortællinger
3) Kunsthistoriens genfortællinger af det bibelske stof
4) Hvilke nye historier kan fortælles med inspiration fra de bibelske fortællinger? Storyboards og fotos i green-screen-studier
5) Parallelfortællinger mellem Bibelen og Koranen – ligheder og forskelle
11:45: Første workshoprunde
12:30: Frokost
13:15: Anden workshoprunde
14:00: Tredje workshoprunde
14:45: Kaffe, the og frugt
15:00: Oplæg v. musiker, forfatter og podcast-vært Kristian Leth: Hvorfor er Bibelen verdens vigtigste bog?
16:00: Farvel og tak v. John Rydahl

DATO: 8.januar 2026 kl. 14-16
STED: Ballersup Sognegård, Præstevænget 2A, 2750 Ballerup
TILMELDINGSFRIST: 18. august
Få skrol i hænderne
I forløbet Fra skrot til bibelske plot skal eleverne arbejde med metoden skrol, hvor de gennem leg og rollespil er med til at skabe deres egen læring.
Det særlige ved den didaktiske metode skrol er, at den understøtter udvikling af elevernes praktiske og kreative kompetencer. Metoden er udviklet af Henrik Terndrup Bertelsen, Mads Nielsen og Jonas Daniel Davidsen på Saksild Skole og Børnehus i Odder.
Skrol går ud på, at hver elev ud fra en fortælling eller et emne bygger sin egen fortælleplade samt laver en fortællefigur. Når pladen og figuren er færdige, besøger elevernes figurer ved hjælp af rollespil hinanden og udveksler fortællinger, tanker og erfaringer.
På kurset vil lærer Charlotte Grejs Simonsen, som har mange års erfaring i brugen af skrol i sin undervisning, introducere metoden, hvorefter deltagerne vil lave en fortælleplade og en fortællefigur.
DATO: 5. februar 2026 kl. 14.30-16.30
STED: Buddinge kirke, Buddingevej 293, 2860 Søborg
TILMELDINGSFRIST: 18. august
Skam i livet
Skammen er vendt tilbage. De unge 68’ere kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. De skammer sig, selvom de ikke må.
Under klimaskam, skærmskam og kropsskam ligger den eksistentielle angst, som alle kan blive ramt af: Angsten for at det en dag kan blive afsløret, at du grundlæggende ikke er værd at elske. Det er en skam, vi deler på tværs af generationer som et livsvilkår. Og måske er den nødvendig.
På kurset vil højskolelærer og ph.d i teologi Christian Hjortkjær forklare, hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget. Undervejs i foredraget der blive introduceret undervisningsøvelser om skam, der er udviklet til projektet skamSTØTTE.
DATO: Uge 10, 11 og 12
STED: Søborg kirke (Gladsaxe) og Præstebro kirke (Herlev)
TILMELDINGSFRIST: 18. august
Hånd & Ånd workshop
For Grundtvig var håndens og åndens arbejde lige vigtige, det sætter forløbet Hånd & Ånd spot på, for hvad sker der med os, når vi bruger hænderne til at skabe noget?
I forbindelse med forløbet tilbydes en to timers workshop, som giver mulighed for at eleverne kan møde en formidler, som mestrer håndens arbejde.
På workshoppen vil eleverne blive guidet igennem håndværksmæssige teknikker og kreative processer, når de arbejder med at skabe hænder. Alle elever får deres eget produkt med hjem.
Workshoppen varer 2 timer og vil lægge i tidsrummet kl. 9-11 eller 11.30-13.30 i ugerne 10, 11 og 12.