Klassetrin: 5.-6. klasse

Periode: Aug.-okt. 2022

Fag: Historie og kristendomskundskab

Lektioner: 7-8

Projektet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Elevsæt af tegneserier
  • Kuffert
  • Dialogkort

Tilmelding: 3. august 2022

På rejse med Grundtvig

Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesskaber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet. Alle tre instanser, folkeskolen, folkekirken og folketinget bruger en vigtig forstavelse, som understreger Grundtvigs menneske- og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder.

I forløbet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand på en bænk foran Aarhus Domkirke. Det går op for dem, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig. Sammen besøger Grundtvig og børnene tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor sporene ses endnu i dag. Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold.  

 Arbejdet med forløbet skal understøtte elevernes historiske bevidsthed. Det gøres via genstande fra den grundtvigske arv: en salmebog, en stemmeseddel og en fortælling fra nordisk mytologi. Disse veksler eleverne med genstande, der karakteriserer liv og fællesskab i nutidens samfund.


UDFYLDNING AF TILMELDINGSFORMULAR

  • Udfyld én tilmelding pr. forløb

  • Der kan godt tilmeldes flere klasser på en formular

  • Tilmeldingsfristerne er: 9. august og 1. september 2023 

Klik på billedet ovenfor for at se vores årskatalog med beskrivelser af alle forløb til grundskolen.


Tilmelding til undervisningsforløb
Det er gratis for lærere i Gladsaxe og Herlev kommuner at benytte et undervisningsforløb fra Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev. Du tilmelder din klasse ved at udfylde tilmeldingsformularen.

Tilmelding til kirkebesøg
Tilmelding til kirkebesøg aftales i forbindelse med udlevering af undervisningsmaterialet med mindre andet er angivet.

Tilmelding til workshops eller teaterforestilling
Til nogle forløb hører en workshop eller en teaterforestilling. Der kan være et begrænset antal pladser til disse. Alle undervisningstilbud kan dog gennemføres alene på baggrund af undervisningsmaterialet, hvorfor man altid kan sætte et ønsket forløb i årsplanen.

Udlevering af materialer
Undervisningsmaterialer leveres på skolen til den tilmeldte lærer i ugerne op til den forløbs-periode, der er angivet i folderen.

Persondataloven
Du kan læse mere om FSGH's persondatapolitik her.

Skal du med på lærerkursus, når musiker og forfatter Kristian Leth fortæller om Jesus-figuren? Det er den 28/8 2023. Se mere   her

TILMELDING 2023-24

 

Musiker og forfatter Kristian Leth fortæller om Jesusfiguren. Mandag den 28. august kl. 14-16 i Christianskirken i Lyngby. Det er for alle lærere.
I forbindelse med koordinering af klassens besøg i den lokale kirke, på museum el.l. må lærerens kontaktoplysninger videregives.