A N D R E T I L B U D
RELIGONERNES DAG
- Konference for lærere
Temaet for årets udgave af Religionernes Dag er dialog på tværs af religioner. Tanken er at sætte fokus på misforståelser religionerne imellem og på grundlaget for samtaler på tværs af uenighedsfællesskaber, samt hvordan der på forskellige vis kan arbejdes med tematikken i skolens undervisning, og hvordan dialogen på tværs af religioner kan praktiseres blandt voksne.
PROGRAM
09:30: Morgenkaffe m. brød
10:00: Velkomst v/John Rydahl, Religionslærerforeningen
10:05: Hvordan nedbrydes fordomme og skabes dialog mellem mennesker med forskellige religioner v/religionssociolog og imam Sherin Khankan
10:45: Hvad betyder det for forståelsen af islam, når den beskrives af ikke muslimer? v/lektor Jesper Petersen (KU)
11:25: Kaffepause
11:45: Parallelle fortællinger i Bibelen og Koranen –et undervisningstilbud ved Bibliariums direktør Anne-Sofie Aabenhus
12:25: Frokost
13:15: Skismaet mellem religiøsitet og sekularitet – kan der tales på tværs? v/lektor Birgitte Schepelern-Johansen (KU)
13:55: Kaffepause
14.15: Præsentation af undervisningstilbud om House of One – et konkret initiativ til dialog mellem jøder, kristne og muslimer i Berlin v/teologisk medarbejder i Skole-Kirke-Samarbejdet i Århus Mette Maria Kristensen o.a.
14:55: Samtalecafé m. Brobyggerne Özlem Cekic (generalsekretær) og Jair Melchior (overrabbiner) om dialog i uenighedsfællesskaber
15:55: Tak for i dag v/John Rydahl
DATO
10. september 2026 kl. 10-16
STED
Københavns Universitet, Njalsgade, 2300 Kbh. S., Multisalen 21.0.54
TILMELDINGSFRIST
20. august
GRATIS BILLETTER!
WORKSHOP
- Kirker i din by
Workshop Kirker i din by
Kreativ formidler Annette Eielsø inviterer mellemtrinseleverne til at gå på opdagelse i kirkens rum med nysgerrighed, sanser og kreativitet.
I mødet med kirkens arkitektur, genstande og stemning undersøger eleverne, hvordan et rum kan fortælle om både historie, funktion og fællesskab.
Workshoppen giver eleverne mulighed for at opleve kirken på en ny måde og arbejde kreativt med deres egne indtryk af rummet.
Undervejs sættes der fokus på sansning, refleksion og skabende processer, så eleverne både undersøger og bearbejder det, de oplever.
Forløbet er praksisnært, nærværende og giver plads til både fordybelse og idéudvikling.
DATO
Uge 38, 39, 40, 41
STED
Den lokale kirke
VARIGHED
3 timer pr. workshop
TILMELDINGSFRIST
20. august
TEATERFORESTILLING MED CARL QUIST-MØLLER
- Løgneren er løs
Løgneren er løs er en fantasifuld, skør og morsom fortælleforestilling for børn, hvor man også godt kan risikere at høre noget som er ægte sandt.
I årtier har lystløgneren Carl Quist-Møller underholdt børn og voksne med vilde historier. Eleverne har måske stødt på hans univers i DRs børne-tv, i bøgerne Løgnehistorier og senest i bogen Carl og Dulla og alle løgnehistorierne.
Nu slipper han fantasien løs i teaterforestillingen Løgneren er løs, et sprudlende show fyldt med skrupskøre røverhistorier, hvor sandhed og løgn flyder sammen.
Måske hører vi om frøen, der var et matematisk geni, eller super-tisse-brandmanden med det magiske brandslukker-tis, og måske også en enkelt og omtrent sandfærdig historie fra Carls egen barndom.
Forestillingen foregår i den lokale kirke til april 2027, nærmere info om tid og sted kommer senere.
DATO
April 2027
STED
Den lokale kirke
TILMELDINGSFRIST
20. august
Undervisningsforløb om kristendom, kultur og eksistens til grundskolerne og gymnasier i Gladsaxe-Herlev Provsti — på skolens præmisser.
KONTAKT
Folkekirkens Skoletjeneste
i Gladsaxe-Herlev
Højsletten 25, 2730 Herlev
lwk@lnf.dk
stijer@lnfs.dk
27 24 82 45
27 21 97 67
GENVEJE
© 2026 Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe-Herlev
Helsingør Stift