Klassetrin: 1.-3. klasse
Periode: Okt. 2021–april 2022
Fag: Kristendomskundskab, dansk (musik og billedkunst)
Lektioner: 10-12

Projektet indeholder:
• Lærervejledning
• Bog: Felix og Monstrene
• Lydspor fra symfoniorkester
• Kirkebesøg
• Lærerkursus: 13. okt. 2021, kl. 13-16 i Lyngby

Tilmelding: 4. august 2021

Monstre på spil

Drabelige drager, modbydelige marer og tumpede trolde. Folketroen og religionerne er fulde af monstre. Men hvorfor er det egentlig sådan?
Hvad kendetegner et monster? Og hvordan kan man leve med at de er der?

Til dette landsdækkende projekt har forfatter Morten Dürr skrevet Felix og Monstrene, og komponist Mathias Madsen Munch har komponeret et lydspor til bogen. Gennem fortælling, illustrationer og musik møder eleverne forskellige monstre fra Bibelen, den nordiske mytologi og fra den danske folketro. De får også indblik i, at mennesker på tværs af religion og kultur altid har skabt fortællinger om monstre, for at kunne forstå den verden, som de selv er en del af.

På et kirkebesøg vil eleverne kunne høre lidt nærmere om kirkens djævle, uhyrer og drager. Hvem er de, og tror man på dem i dag? Eleverne får også mulighed for selv at komme med deres bud på, hvad de er bange for. Hvordan ser deres eget monster ud, og kan det overvindes?