Klassetrin: 1.-3. klasse
Periode: August-oktober 2021
Fag: Dansk, kristendomskundskab
Lektioner: 6-8

Projektet indeholder:
• Lærervejledning
• Et eksemplar af
 billedbogen
• Materialer og instruktion til foldehuse
• Kirkebesøg

Tilmelding: 4. august 2021
 

Hey, vi bygger!

I billedbogen Det hus Jack (og Melissa) byggede møder vi en verden, der er gået helt i stykker. Men så finder børnene Jack og Melissa hinanden,
og de beslutter at bygge et hus sammen. Da der bliver oversvømmelse viser huset sig også at være en slags båd.

Fortællingen er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Lilian Brøgger. Den handler om venskab, om at have brug for andre, og om at finde håb,
når alt håb synes ude. I projektet skal eleverne arbejde med billedanalyse og finde frem til, hvad det er for egenskaber Jack og Melissa har, som gør, at de er gode til at
arbejde sammen om at genopbygge verden.

Billedbogen har referencer til Bibelens fortællinger om skabelsen og Noas Ark, som eleverne skal på jagt efter. De besøger også den lokale kirke og hører om, hvorfor kirken på samme tid er et skib OG et hus.
Til slut laver eleverne deres egne (folde)huse med figurer, ting og egenskaber, som det er godt at have med sig i mødet med verden