Klassetrin: 5. - 6. klasse
Periode: Februar-juni 2022
Kirkebesøg i uge 8+9 (2022) samt uge 16, 17, 18 (2022)
Fag: Dansk, Kristendomskundskab
Lektioner: 10-12

Projektet indeholder:
• Lærervejledning
• Novelle: Jesper Wung-Sung
• Sansebesøg i kirken
• Hjemmeside
• Digitalt lærerkursus

Enestående

Hvad betyder det at være enestående? Føles det godt, eller er det noget, man helst vil undgå? Har det enestående noget at gøre med en særlig god præstation,
eller er man enestående uanset hvad?

Eleverne skal gennem filosofiske samtaler og i mødet med litteratur undersøge forskellige betydninger af det at være enestående. I samarbejde med
scenekunstner Betina Birkjær har vi tilrettelagt et særligt besøg i kirken, hvor eleverne møder forskellige fortællinger og sanseoplevelser, der kan være
med til at åbne for undren og filosofiske samtaler.

Forfatter Jesper Wung-Sung har til projektet skrevet en ny novelle med titlen Ottoseen. Den refererer til Homers heltekvad Odysseen, og den handler om
anitihelten Otto, der lige som Odysseus må kæmpe mod uhyrer. Hvor Odysseus kæmpede på en mytologisk rejse, må Otto kæmpe på sin vej til skole og for at være noget værd i andres øjne.

Også i Bibelen er der fortællinger om at stå ene og alene, og i projektet stifter eleverne bekendtskab med fortællingen om disciplen Peter, der svigtede
sin ven, men alligevel fik fortalt, at han var enestående.