Klassetrin: 3.-4. klasse
Periode: December 2021
Fag: Dansk, billedkunst og kristendomskundskab
Lektioner: 3-6


Projektet indeholder:

  • Hjemmeside med lærervejledning og elevopgaver
  • Kirkebesøg

 

Hvorfor holder vi fri?

En hel uges ferie i marts eller april. Der er påskefrokoster og æggejagt, kyllinger og påskeliljer. Men hvorfor er det nu liiiige, vi holder påskeferie?
Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, og i dette projekt får eleverne mulighed for at opleve de fortællinger, der knytter sig til påskens dage.
Hver påskedag bliver i materialet perspektiveret til centrale almenmenneskelige begreber, så fortællingerne rækker ud over påsken og stiller spørgsmål til
menneskelivet mere generelt.


• Palmesøndag - Hvad er forventningens glæde?
• Skærtorsdag - Hvad er fællesskab?
• Skærtorsdag (Getsemane) - Hvad er svigt?
• Langfredag - Hvad er smerte?
• Påskemorgen - Hvad er håb?


Forud for besøget i den lokale kirke arbejder eleverne med kunstmaler Hans Memlings billede over påskens fortælling, og ved kirkebesøget præsenteres de for
en række ældre og mere moderne kunstbilleder, der på hver sin måde fortolker påsken. Efter besøget i kirken er der oplæg til videre arbejde med de billeder og
begreber, I er blevet præsenteret for.