Paradis er et sted, som mange mennesker har hørt om og måske endda gjort sig forestillinger om. I bogen Paradis, der er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Kamila Slocinska, hører vi om bedemanden, der hver dag snakker med de døde, inden lågene lægges på kisterne. Her dukker forestillingen om Paradis op som det sted, der har alt, hvad vi kan drømme om i det levende liv: elguitarer, blomster og unge mænd, der inviterer pigerne til fest. 

I forløbet skal eleverne arbejde med forskellige Paradis-forestillinger,  både dem, der optræder i bogen Paradis og nogle udvalgte fra Bibelen. Samtidig skal eleverne også arbejde med deres egne forestillinger om paradis.

Et gennemgående tema i forløbet er mødet med andre mennesker. Her skal eleverne både arbejde med de møder, der gør indtryk, idet de finder sted, og med de møder, som sætter spor, men først viser sig som betydningsfulde senere i livet.

Gennem hele forløbet skal eleverne arbejde med collager, hvorigennem de skal udtrykke deres tanker og forestillinger. Collage-arbejdet indebærer forskellige teknikker, bl.a. inspireret af Kamila Slocinskas collager i bogen Paradis samt eksempler fra collagens historie.

Forløbet afsluttes med, at eleverne udstiller deres collager. I tilknytning til projektet vises en dukketeater-forestilling med titlen Paradis. Der er et begrænset antal pladser til forestillingen.

Verden tager sig forskelligt ud, alt efter hvilke briller man ser den igennem - og sådan forholder det sig også med tekster. Vi ser og læser altid verden fra det sted, vi selv står. Vi ser en del, mens noget andet forbliver skjult. I projektet her præsenteres dette med brillen som metafor for forskellige synsvinkler. 

Eleverne arbejder med metaforen som en erkendelseskategori, der illustrerer, at menneskers blik og perspektiv på tilværelsen sjældent er helt ens. Metaforforståelsen leges ind med ”brillefodbold” og andre øvelser.
 
De forskellige perspektiver introduceres i en nyproduceret tegnefilm, hvor en dreng læser fortællingen om Vandringen på søen med tre forskellige briller. Eleverne læser derefter to andre bibelske tekster med projektets briller og undersøger om brillerne repræsenterer forskellige pointer i teksterne.

Gennem hele forløbet arbejder eleverne med en lille kasse, hvor kassens sider repræsenterer forskellige udlægninger af et begreb eller en tekst. Kassen indgår også i projektets kirkebesøg, hvor eleverne erfarer, at også i kirkerummet kan ord og begreber betyde andet og mere, end det man kan se med det blotte øje. 
 
Projektet afrundes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø. Via forskellige ord-skulpturer kommer projektets briller i spil og sættes i relation til metaforen VEJ. Alle elever producerer tre skriftlige værker, som viser, at der også altid er flere mulige perspektiver på tilværelsen.

“Hos os lugter der af hindbærbrus, røg, øl, hund og de appelsiner mig og min lillesøster spiser i både...” (Fra novellen Kolde fødder) 

For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald og for hovedpersonen i den nyskrevne novelle Kolde fødder skal den fejres på det lokale værtshus. 

Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede, glansbilledreportager. Og netop gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette forløb. 

Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus’ fødsel i Matthæus- og Lukasevangeliet skal eleverne arbejde tværfagligt med: 
·    Hvordan man i mødet med andre, på godt og på ondt kan få et nyt blik på sig selv 
·    Hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfekt 
·    Hvordan familie både kan være noget man fødes ind i og noget man vælger 

Forløbet afrundes med et kreativt produkt, hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe.

En hel uges ferie i marts eller april. Der er påskefrokoster og æggejagt, kyllinger og påskeliljer. Men hvorfor er det nu liiiige, vi holder påskeferie? Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, og i dette projekt får eleverne mulighed for at opleve de fortællinger, der knytter sig til påskens dage. Hver påskedag bliver i materialet perspektiveret til centrale almenmenneskelige begreber, så fortællingerne rækker ud over påsken og stiller spørgsmål til menneskelivet mere generelt.

• Palmesøndag - Hvad er forventningens glæde?

• Skærtorsdag - Hvad er fællesskab?

• Skærtorsdag (Getsemane) - Hvad er svigt?

• Langfredag - Hvad er smerte?

• Påskemorgen - Hvad er håb?

Tilmeldte klasser tilbydes en påskevandring i den lokale kirke, hvor både fortællinger og kunstbilleder inddrages. Det kan være en god anledning til at høre præstens udlægning af påskens begivenheder og opleve kirkens rum.