EsbjergEvangeliet
På en væg i Esbjerg
Kunstneren Erik Hagens færdiggjorde i 2005 et 40 meter langt vægmaleri på uddannelsesinstitutionen UCC i Esbjerg. Det er et unikt billede, der på engang fortæller danmarkshistorie og bibelhistorie. Fra Skabelsen til Den sidste Nadver, fra barndom til alderdom fra landbrugssamfund til nutidsteknologi. I billedet sammenstilles cirka150 bibelcitater med motiver fra vores nutidige samfund, og herved stiller kunstneren en række humoristiske, provokerende og oplysende spørgsmål til den, der ser på billedet.
Elever ser på billedet
Fordi billedet rummer et stort undervisningspotentiale for kristendomsfaget, erhvervede Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte - og med støtte fra TIPS- og LOTTOmidlerne en reproduktion af billedet.

Billedet lejes ud til andre skoletjenester og har siden 2006 været vist for over for over 10000 skoleelever landet over i forbindelse med projekter.
Eleverne har været på opdagelse i billedets udtryk og fortællinger, samt lavet drama, parafraser og skrevet tekster om billedet.

Billedet turnerer fortsat rundt i landet og kan i skoleåret 2010/11 opleves i Farum, Skovlunde, Ålborg, Odense og Lyngby.
Det udarbejdede undervisningskompendium kan i lighed med skoletjenestens øvrige kompendier købes hos os for 125 kr.



fsgh.dk